Smerter i ryggen er et yderst vigtigt advarselssystem, som oftest fører patienten til undersøgelse og behandling.

Typisk stammer smerterne i ryggen fra led og/eller muskler. Hver eneste hvirvel er sat sammen bagtil af to bueled. Når bueleddets normale bevægelighed ændres, sendes der besked via nerven fra kapslen omkring bueleddet til hjernen, hvor dette opleves som smerter.

Bruskskiverne er de stødabsorberende skiver, som findes mellem ryghvirvlerne. Den yderste tredjedel af bruskskiven indeholder nervefibre, og rygsmerter kan således også stamme herfra.

Er der en bule på bruskskiven opstår der et tryk på nerven ned i benet hvilket kan give svære smerter (iskias) eller ud i armen.

Endelig optræder der hos næsten alle patienter med smerter en psykisk påvirkning som forårsager muskelspændinger og dermed smerte.

Ofte kommer smerterne nemlig fra flere dele af ryggen. Uanset om smerterne kommer fra bueled, bruskskiver eller en bule på diskus og uanset hvor stor den psykiske påvirkning er, giver ondt i ryggen anledning til spændinger i musklerne.

Endelig kan rygsmerter også stamme direkte fra én muskel eller ryg-søjlen alene.

Nej. Erfaringen viser, at patienten der er blevet behandlet kiropraktisk, ikke føler stort ubehag ved
behandlingen, men føler sig bedre tilpas, mere afslappet og mere bevægelig efter behandlingen.

Erfaringen viser også, at det er de nye patienter der synes kiropraktisk behandling kan gøre lidt ondt.
Hvis man er nervøs spænder man mere i musklerne, og man føler nemmere ubehag.

Kiropraktisk behandling er den mest effektive og samtidig mest skånsomme behandling af gener fra bevæge-apparatet.

Videnskabeligt er det vist, at kiropraktisk behandling er effektiv mod en lang række bevægeapparatslidelser og samtidig er bivirkningerne minimale. Før kiropraktoren går i gang med selve behandlingen, foretages en grundig undersøgelse af patienten for at udelukke evt. ricisi.

For mange mennesker er den knæklyd der opstår ved manipulation ikke helt ukendt. Det er den samme lyd der kommer når man “knækker” fingre. Når et led manipuleres øges volumen på den omsluttende ledkapsel.

I ledkapslen findes en ledvæske, som i en brøkdel af et sekund forvandles til en gas. Derved opstår en lille “eksplosion” som man kalder et “knæk”. Som regel gør det ikke ondt når man f.eks. “knækker” fingre, leddene får blot en følelse af lethed og bedre bevægelighed.

Nej. Kiropraktoren behandler KUN de led der er mindre bevægelige end normalt. Derved mindskes slidtagen generelt.

Hvor ofte en behandling er tiltrængt afgøres af bevægeligheden i rygsøjlen eller det pågældende led i arme eller ben.

Hvis der er nedsat bevægelighed (HYPOmobilitet) i et led er det på sin plads med en manipulation.
Er der normal bevægelighed eller for meget bevægelighed (HYPERmobilitet) i et led vil en kiropraktor ikke behandle leddet.

I forhold til andre behandlingstyper er det kiropraktiske behandlingsforløb ofte kortere.

Hvor mange behandlinger der kræves vurderes individuelt fra person til person og fra den ene behandling til den næste, alt efter hvor hurtigt der indtræffer en bedring i patientens fysiske tilstand.

Hvor ofte en behandling er tiltrængt afgøres af bevægeligheden i rygsøjlen eller det pågældende led i arme eller ben. Hvis der er nedsat bevægelighed (HYPOmobilitet) i et led er det på sin plads med en manipulation.

Er der normal bevægelighed eller for meget bevægelighed (HYPERmobilitet) i et led vil en kiropraktor ikke behandle leddet.

Nej. Det er ikke et krav, at man skal have en henvisning for at konsultere en kiropraktor. Men i flere tilfælde foregår der et tæt samarbejde med den respektive læge m.h.t. patientens forhistorie, rekvirering af røntgenbilleder, evaluering af det pågældende problem, evt. videre henvisning o.s.v.

Nej. Hvad enten man har en henvisning eller ej er prisen den samme for alle. Kiropraktorerne er godkendt af den offentlige sygesikring som yder tilskud til alle patienters behandling efter et fastlagt enhedssystem (se i øvrigt tilskudslisten).

Den bedste førstehjælpsbehandling man kan give sig selv er oftest at nedkøle det smertende område med en ispakning i ca. 15 min samt at tage nogle håndkøbs smertestillende tabletter, f.eks. ipren, ibumetin etc.

Trykaflastning af det pågældende led kan i starten lindre men forholdsvist hurtigt gælder det ofte om at komme på benene og i bevægelse.