Historie

Daniel David Palmer
Kiropraktik betyder “at gøre med hænderne”.
 
Kiropraktikken grundlagdes i slutningen af 1800-tallet af amerikaneren Daniel David Palmer. Han afprøvede med stor succes manipulationsteknikker på sine patienter og etablerede en læreanstalt i byen Davenport i staten Iowa i USA.
 
I 1920 kom den første danske kiropraktor tilbage til Danmark efter at have lært kiropraktik i USA.
 
Landsforeningen Kiropraktikkens Fremme blev stiftet i 1925 af tilfredse patienter med det formål at udbrede kendskabet til kiropraktik.
 
I 1978 begyndte Den Offent-lige Sygesikring at yde tilskud til kiropraktisk behandling, og i 1983 fulgte sygeforsikringen "danmark" efter. 
 
Siden januar 1992 har kiropraktorerne været autoriseret af Sundhedsstyrelsen, hvilket bl.a. indebærer, at man kan henvende sig til en kiropraktor uden lægehenvisning, at der ydes tilskud til behandling samt at kun personer med en anerkendt uddannelse kan kalde sig kiropraktor.
 
Uddannelse
Tidligere var det nødvendigt at rejse til f.eks. England, USA eller Canada for at blive uddannet som kiropraktor, men siden 1994 er det endvidere blevet muligt at blive uddannet på Syddansk Universitet.
 
Uddannelsen består af en 5 års kandidat-uddannelse i læren om bevægeapperatets funktion samt undervisning i røntgen-optagelse, diagnostik og kiropraktiske behandlingsteknikker.
 
For at opnå autorisation som kiropraktor skal kandidaten gennemgå en 1-årig turnusuddannelse hos en praktiserende kiropraktor.
 
Se Kiropraktor foreningen

 

 

 

Dr Palmer

Dr. Palmer

 


Medlem af Dansk Kiropraktor Forening